"DU ER MODIGERE, END DU TROR, STÆRKERE, END DU SER UD TIL OG KLOGERE, END DU VED" (Peter Plys)

Ingen mennesker går gennem livet uden smerte eller vanskeligheder. Udfordringer kan være så komplekse og sammensatte at de hæmmer vores livskvalitet og i særlige tilfælde gør os syge. Derfor kan det være hjælpsomt at snakke med en psykoterapeut. Du kan have haft en traumatisk oplevelse, befinde dig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i dit liv.

Her kan du læse om de ydelser jeg tilbyder:

NLP Hypnoterapi: Bryd dine vaner, tanker og mønstre. Lindre smerte og ubehag til øget livskvalitet, boost dit selvværd, selvtillid og stå stærkere i dit liv. Hypnose er en bevidsthedsmæssig tilstand i hjernen, der svarer til at dagdrømme eller at falde i staver. Tilstanden i sig selv flytter ikke noget, men i kombination med psykoterapi, kan der opnås mærkbare resultater. En hver hypnose er personlig og tilpasset netop dit behov. Dit ubevidste sind indeholder alle ressourcer og informationer og det er i det ubevidste sind forklaringen og løsningen til det pågældende problem findes. Hypnoterapi er en anderkendt og seriøs behandlingsform som anvendes til at afhjælpe en række fysiske og psykiske vanskeligheder, ved at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til noget mere livsbekræftende. som f.eks. øget positiv tankegang, bedre selvværd, selvtillid og øget livskvalitet. Jeg arbejder bl.a. med angst, traume, smertelindring, nedsat hukommelse, tankemylder, stress, eksamens angst, vrede, depression, dårlige vaner, afhængighed, fobier, fly-, tandlæge- nåle- og højdeskræk, ro til nervesystemet, søvnbesvær, sorg, krise, jalousi, OCD, sengevædning, impotens, skyld og skam, sukkertrang, overspisning, vægttab og rygestop mv. Hypnoterapi bruges til langt de fleste følelsesmæssige ubalancer, smerter, traumer, ubehag, handlings- og adfærdsmønstre. Forskning viser, at hypnoterapi er en effektiv metode til at lindre eller fjerne årsager og symptomer. 

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hypnose-det-viser-forskningen-om-effekten/ 

Angst er en følelsesmæssig reaktion præget af frygt og bekymring som kan spænde fra let uro til stærk overvældelse. Det er en helt naturlig reaktion på svære situationer, men den kan også blive forstærket, når man forsøger at styre, kontrollere eller skubbe følelsen væk. Angstterapi handler om fokus på hvordan du kan håndtere din angst, og målet er at du lærer at takle angsten, når den opstår. Følelsen af angst kan være svær at kontrollere alene, og den kommer nemt til at forstyrre din hverdag. Typisk undgår man de situationer eller forestillinger, som virker angstfremkaldende, hvilket er helt naturlig. Problemet ved denne undgåelses- og sikkerhedsadfærd kan være, at ens livsudfoldelse bliver mere indskrænket og livskvaliteten forringes. Angst er oftest meget ubehagelig, med voldsomme fysiske reaktioner som svimmelhed og hjertebanken. Man kan blive bange for at besvime eller dø. Angstterapi handler om at finde ind til hvad angsten udspringer fra, og så tage hånd om det. Det vil i mange tilfælde være ubehagelige følelser eller tanker, som udløser angsten. Det handler om at lære dine angsttilstande at kende, og få en forståelse for hvad angst er, for derigennem at finde ind til en dybere indre tryghed. Der er forskel på frygt og angst. Angst handler om at være bange for noget i sig selv, hvor frygt mest handler om at være bange for noget. udefrakommende.

Fobi er en intens og vedvarende angst for noget bestemt. Det kan være en situation, et dyr, en genstand eller en oplevelse. Fobien kan vise sig på mange måder, fx via frygt for åbne pladser, social angst, eksamensangst, højdeskræk, flyskræk, vandskræk, tandlægeskræk, nåleskræk, skræk for tal, klovne eller frygt for dyr som edderkopper, hunde, fugle, insekter, mus mv. Fobier komme til udtryk gennem tre overordnede områder: Fysiske symptomer som hjertebanken, svedtendens eller rysten. Psykiske symptomer som overvældelse, katastrofetanker eller følelsen af at miste kontrollen. Adfærdsmæssige reaktioner, hvor man undgår bestemte steder, situationer eller aktiviteter. Over tid kan disse belastninger påvirke både krop og psyke. Et behandlingsforløb hos mig vil typisk være en kombination af flere terapeutiske metoder, tilpasset dig og den type fobi og angstproblematik, du oplever. Sammen arbejder vi hen imod mere ro, forståelse og handlemuligheder i de situationer, der i dag føles svære.

Generaliseret angst (GAD) en lidelse præget af vedvarende bekymring og angst, der ikke er afgrænset til noget specifikt. Personer med GAD giver ofte udtryk for en frygt for, at de selv eller deres nærmeste skal komme ud for en ulykke eller blive syge. GAD handler ikke om indholdet dine tanker, men om mængden og styringen. Når bekymringer fylder det meste af din dag over længere tid, er svære at stoppe når de først er gået i gang, og begynder påvirker din søvn, koncentration eller humør, peger det i retning af generaliseret angst. Et andet kendetegn er, at lettelsen aldrig holder. Selv når en konkret bekymring viser sig ubegrundet, flytter uroen videre til noget nyt. Symptomerne inkluderer konstant nervøsitet, muskelspændinger, søvnbesvær, vedvarende uro, irritabilitet, koncentrationsbesvær og en over-bekymringstendens om dagligdagsting fx. børn, økonomi, helbred, familie, parforhold, fremtid mv. Bekymringer der fører til fysiske gener som hovedpine, anspændthed, ondt i maven og hjertebanken, hvilket skaber endnu mere angst og bekymring. Hos mig møder jeg dig med nærvær og forståelse. Det handler om at blive opmærksom, så du kan ændre de ubevidste tankemønstre og strategier, der vedligeholder din angst. Vi arbejder ikke kun med at tale om angsten, men aktivt med at omprogrammere dine kropslige og mentale reaktioner.

Eksamensangst "Klappen gik ned". Årsagen til, at man pludselig kan glemme alting på et øjeblik kan bl.a. udløses af nervøsitet, bekymringer, angst og frygt når de bliver stærke nok. Din krop reagere og sætter dine overlevelsesinstinkter i gang, så din hjerne slåer fra.

Traumer er komplekse med dybe følelsesmæssige eller fysiske skader (sår) på sjælen, der opstår, når man udsættes for overvældende, chokerende begivenheder der overstiger ens evne til at håndtere en given situationen. Der er forskellige former for traumer og traumatisering skeler hverken til køn eller alder, men fælles er, at traumer fra fortiden påvirker fremtiden – i større eller mindre grad. Traumet ligger i nervesystemet og ikke i historien. Kroppen husker og reaktionerne lagres i vores krop resten af livet hvis vi ikke gør noget ved dem. Måske oplever du, at det kan være svært at mærke eller have kontakt til kroppen eller dele af den. Nervesystemet reagerer uvilkårligt med fysisk anspændthed, hjertebanken eller søvnløshed. Følelse af angst, uro, irritabilitet, skyld, magtesløshed, mareridt, undgåelsesadfærd eller hukommelsesbesvær fordi kroppen er på overarbejde. Man mister overblik og kan ikke finde sammenhæng eller overskue hverdagens krav. Udviklingstraumer kan forårsage vedvarende forstyrrelser i vores følelsesmæssige, mentale og fysiske velbefindende. Udviklingstraumer kan være opstået af fysiske, psykiske eller følelsesmæssige overgreb, forsømmelse, misbrug, adskillelse eller andre voldsomme begivenheder og kan påvirke os fra barndommen og videre ind i voksenlivet. Hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med nervesystemet i traumebehandling og mindre vigtigt med årsagen til selve traumet. Udviklingstraumer kan resultere i tab af bl.a. selvværd, selvtillid, selvforståelse, identitet, kontrol, tillid til andre, grænser, livskvalitet mv. Kroppen er i en slags kamp-, flugt- eller frys-tilstand og skaber en vedvarende følelse af at være i alarmberedskab, hvilket forhindre os i at kunne træffe sunde valg og tage kontrol.

Livskriser rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. En krisetilstand kan være Skilsmisse, Krise i parforholdet, Utroskab, Krise i familien, Afskedigelse, Arbejdsløshed, At blive forældre, Fødselsdepression, Barnløshed, Pension, Sygdom, Stress, Smerte, Depression, Angst, Spiseforstyrrelse, Identitetskrise m.v. Hændelsen kan ligge i barndommen, men det kan også være en opstået hændelse i voksenlivet, som er ubearbejdede og stadig følelsesmæssigt aktiv. Kommer du godt igennem livskrisen, vil du komme styrket ud på den anden side og dermed være bedre rustet til at klare en anden livskrise.

Livssamtaler er for dig, der er patient, pårørende eller har en kronisk sygdom eller lidelse. Det kan være til stor hjælp og trøst at få talt om det, der er svært, når du eller dine kære bliver ramt af sygdom, sorg eller når vi mister. Livssamtaler handler om støtte til, at få en tålelig form for overskud. Et overblik til løse praktiske opgaver og en hverdag til at fungere. Med livssamtalen kan du sætter fokus på dine grænser og behov, så du bliver styrket i at passe på dig selv, for at du kan navigere fremadrettet.

Psykiske eller somatiske senfølger af sygdom eller kronisk lidelse når kroppen har været igennem sygdom, behandling eller en længerevarende belastning, kan livet bagefter føles uvant, skrøbeligt og forandret. Du har måske en oplevelse af at det ikke "bare" er kroppen, der skal komme sig men at det også er tankerne, følelserne, din identitet og dit hverdagsliv. Senfølger kan vise sig på mange måder f.eks. angst, træthed, oplevelse af konstant uro, ængstelighed eller bekymring for fremtiden, udmattelse, tankemylder, søvnbesvær eller nedsat energi. Koncentrationsbesvær og mental tåge. Nedtrykthed, tab af livsglæde eller følelsen af at være "blevet en anden". Sorg over det, der ikke længere er muligt. Svært ved at finde tilbage til hverdagen eller relationerne og en krop, der reagerer anderledes end før. Dette opleves ofte som en ensom proces, fordi omgivelserne tit forventer, at man "er rask nu". Men dine senfølger er reelle og komplekse, og påvirker hele dig både fysisk, psykisk og socialt. I terapien handler det om at håndtere din angst, uro og overbelastninger. Så du genopbygger din selvfølelse, dine værdier og din identitet. Finder nye strategier til energi og balance, bearbejde sorg, tab og forandringer ved at skabe håb, retning og mening i det liv, der er nu.

Senfølger af overgreb og krænkelser kan udløse posttraumatiske belastningsreaktioner, hvor erindringer om overgreb eller krænkelserne invaderer bevidstheden, uden man har inviteret dem, enten i form af billeder, minder, film, kroplige fornemmelser, eller i form af mareridt. Det opleves, som om overgrebene sker igen her og nu. Man er på vagt og kan have svært ved at føle sig tryg. Man farer måske let sammen eller kan have svært ved at sove. Nogle oplever, at dele af kroppen synes større/mindre eller virker fremmede. Det kan være forbundet med angst, skyld og skam. Når vi oplever noget, der er følelsesmæssigt overvældende og som vi ikke kan undslippe eller bekæmpe, vil vi forsvinde lidt eller helt væk bevidsthedsmæssigt, så vi ikke mærker det fulde omfang af situationen. Når man har været udsat for overgreb eller krænkelser kan det give problemer med at kunne fungere i relationer til andre mennesker.

Senfølger af fysisk/psykisk vold er handlinger eller trusler, der krænker et menneskes integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader. Vold rammer ikke kun den, der udsættes direkte. Også dem, der overværer volden, kan blive dybt påvirkede. At være udsat for fysisk eller psykisk vold kan sætte varige spor i både krop og sind. Psykisk vold kan opstå i mange relationer: mellem forældre og børn, i parforhold, i familie relationer, på arbejdspladsen og i andre nære eller afhængige relationer. Psykisk vold kan vise sig på mange måder bl.a. som seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold eller stalking. Fælles for alle former er, at ens grænser og personlige integritet bliver overskredet.

Dysfunktionelle relationer og usunde forhold kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men ens for dem alle er, at det indebærer en usund interaktion mellem to eller flere personer. Er du opdraget i et følelsesmæssigt ustabilt miljø uden sunde rollemodeller, kan det være årsagen til de gentagelser af dysfunktionelle mønstre i dine egne relationer og romantiske forhold. Ligesom uløste problemer kan føre til usunde forhold. At forvente at en anden person skal gøre dig glad eller "fylde dig op", kan føre til skuffelse og lede til dysfunktionelle mønstre. Er der mere følelsesmæssig turbulens end stabilitet i dit forhold. Måske tiden sammen er mere destruktiv end konstruktiv. Nogle gange kan man være så tæt viklet ind i den anden, at relationen begynder at minde om medafhængighed. Det kan vise sig ved, at du, eller den anden gør forholdet vigtigere end jeres egen trivsel og grænser. En klassisk form for medafhængighed opstår, når man er dybt følelsesmæssigt forbundet med en partner, der er ude af kontrol fx. på grund af alkoholmisbrug, afhængighed eller voldelig adfærd. Man kan komme til, at blive i et utilfredsstillende eller skadeligt forhold, hvor der er misbrug eller destruktive mønstre, selvom man inderst inde længes efter noget andet og mere trygt. At kunne udvikle en sund relation har noget at gøre med, hvor godt man kender sig selv, hvor tryg du er og mentalt sund du føler dig. Et ægte ønske om at kommunikere respektfuldt og håndtere konflikter kan hjælpe når en eller flere personer i et usunde forhold tager ansvar for eget liv og forholdes funktion. Der findes mange forskellige former for dysfunktionelle relationer. Men ens for dem alle er, at de underminerer selvværdet og efterlader dig tømt for energi. 

Parterapi kan være en løsning for jer, som har udfordringer i parforholdet. Måske har I oplevet store skelsættende ting. Utroskab, svigt af tillid, vold, sygdom, følelse af ikke at blive hørt eller elsket, følelse af ikke at kunne tale sammen osv. Ting, som gør, at parforholdet ikke giver tryghed. Måske har I en fornemmelse af, at jeres forskelligheder fylder mere i parforholdet end kærligheden og tiltrækningen til hinanden? Gennem dialog øver I jer i at tale, lytte og spejle hinanden, så I begge føler jer hørt. Intet forhold er perfekt. Hvordan man succesfuldt interagerer med en partner, kan ikke afklares på forhånd. Men ved at lære grundlæggende kommunikationsteknikker, opbygge selvværd, og udvikle mønstre for sund, ligeværdig, afbalanceret kærlighed, kan I skabe gode forudsætninger for et vellykkede forhold. Den eneste måde at gøre dette på, er gennem fælles erfaring, kommunikation og forhandling. Parterapi kan ses som en kickstart på et nyt og bedre forhold.

Kommunikation er en vanskelig størrelse. Ét er, hvad der rumsterer indvendigt, noget andet er ofte det, der kommer ud. Rigtigt mange relations problemer skyldes netop uhensigtsmæssig kommunikation. Når vi ikke kan udtrykke tanker og følelser på tilstrækkelig tydelig vis, kan der let opstå misforståelser, som får det til at slå gnister. Vi ved, at der venter en bestemt situation forude, og frygten for konflikt eller kontroltab hæmmer vores evne til at udtrykke os klart.

Kærlighed og seksualitet er centrale aspekter i den menneskelig udvikling. Det indebærer evnen til at danne sunde og intime relationer, udtrykke følelser og behov, opleve glæde og tilfredsstillelse. Udviklingstraumer, grænser, afhængighed, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, overgreb eller krænkelser kan have en dybdegående indvirkning på vores evne til at danne og opretholde sunde kærlighedsrelationer og opleve en sund seksualitet. Kærlighed og seksualitet kan omhandle alt vedrørende vores glæde i livet og dermed vores livskvalitet.

Seksuelmangfoldighed, overgang og identitet kan for mennesker være forbundet med tvivl på egen værd, accept, skam, forvirring og andre indre konflikter. Måske står du midt i en overgangsproces, udforsker din seksuelle orientering, eller mærker at din kønsidentitet ikke helt passer ind i de normer, du er vokset op med eller du befinder dig i. Måske har du oplevet diskrimination, manglende accept eller ekskludering, og det har sat sine spor. Vores identitet formes gennem hele livet og påvirkes af vores opvækst, kultur, erfaringer, religion, normer, medier, etik, tidligere traumer og nuværende livsomstændigheder. Det kan skabe usikkerhed og en følelse af at stå alene. WHO beskriver seksuel sundhed som en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Men ikke alle har mulighed for disse forudsætningerne for at udvikle denne trivsel. Du kan identificere dig som homoseksuel, lesbisk, biseksuel, aseksuel, transperson eller på anden måde som en del af LGBTQ+ miljøet. Forskning viser, at minoritetsstress, stigmatisering og diskrimination rammer LGBTQ+ personer mere end resten af befolkningen. Det kan føre til en øget risiko for angst, depression, mistrivsel, lav selvfølelse, ensomhed og stress. Hos mig møder du et trygt, fordomsfrit og respektfuldt rum, hvor du kan udforske din identitet, dine relationer og din seksualitet i dit eget tempo. Her er der plads til hele dig, også de dele, der måske har været svære at dele andre steder. 

Seksualitet og seksueldysfunktion Kæmper du med manglende lyst eller nydelse, præstation eller en dysfunktion f.eks. pga. sygdom, kronisk lidelse, medicin eller andet. Oplever du tørhed, vaginisme, for tidlig sædafgang, rejsningsbesvær eller anden form for udfordring? Er du hyperseksuel, sex-afhængig, aseksuel, overdreven genert eller usikker. Seksualiteten er et sted, hvor vi tit lader os definere af vores egen forståelse, formåen, præstation, normer og etik. Har du udfordringer med grænser, tilknytning, nærvær eller tillid? Måske oplever du stærke følelser af skyld og skam, som gør det vanskeligt at fungere seksuelt og i nære relationer.

Skyld og Skam skyld handler om noget, man har gjort, Mens skam ofte handler om, hvem man er. At forstå forskellen på sund skyld (der hjælper os med at rette fejl) og invaliderende skam (der isolerer os) er ofte første skridt i behandlingen. Der fokuseres på at adskille ens handlinger fra ens identitet og opbygge evnen til selvomsorg. Du lærer at aktivere hjernens tryghedssystem og møde dig selv med venlighed frem for fordømmelse. Vi undersøger og bearbejder de indre billeder og "stemmer", der vedligeholder skamfølelsen således at betydningen af tidligere hændelser ændres dvs. at du lærer at "gå i rette" med urealistiske forventninger til sig selv. 

Ensomhed handler ikke kun om, at man er alene. Ensomhed er en følelse, vi alle oplever i større eller mindre grad, men føler man sig ofte ensom, kan det få alvorlige konsekvenser for ens trivsel. Ensomhed kan være, at du ikke føler dine behov for sociale relationer, nærvær og kontakt bliver opfyldt. Ensomhed påvirker os psykisk og fysisk, og vores generelle helbred bliver dårligere. Ensomhed kan også forårsage depression og angst samt forhøjet blodtryk, søvnproblemer, spiseforstyrrelser, selvmord og for tidlig død.

Mistrivsel kan bl.a. være nedtrykthed, irritation, vrede, ondt i maven, uglad, passiv og energiforladt, problemer med at spise og sove, social isolation, hyppige konflikter, skoleværgring, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Hvis de negative følelser er så voldsomme og langvarige, at de påvirker din trivsel, er det vigtigt at reagere og undersøge, hvad der kan være årsagen.

Depression vil ofte være en blanding af tanker, handling og følelser. Jeg kan hjælpe dig med at arbejde dig igennem depressionen, så du kan finde lindring og komme til at trives igen. Sammen vil vi arbejde os hen imod en forståelse for, hvad der foregår under overfladen, og hvad der driver din vedvarende følelse af tristhed, irritabilitet, og håbløshed. Når du gennem terapien har fået en forbedret forståelse af dig selv og følelserne i din depressive tilstand, vil vi bruge dette til at opbygge en følelse af modstandskraft og selvværd, så du fremadrettet mere effektivt vil kunne håndtere stressende og skuffende øjeblik. Jeg støtter dig i at udtrykke det du brænder inde med, så du ikke føler, du belaster dine omgivelser. Det handler om at undersøge, hvilke følelser der gemmer sig bag depressionen og få følelserne frem i lyset. Måske handler det om ikke at leve det liv, du ønsker, for andre handler det måske om noget helt andet. Depression kan for nogle opleves som negative tanker, der kører i ring, mens det for andre kan være en fornemmelse af dyb meningsløshed og et fravær af værdi og følelser.

Selvskade kan f.eks. være at skære, kradse, bide, brænde eller slå sig selv. Dog bliver det også mere og mere almindeligt at skade sig selv ved at sende hadefulde beskeder til sig selv via falske profiler på sociale medier. Selvskade er oftest en bevidst handling. Selvskade er et forsøg på at lindre negative følelser eller smerter og få det bedre psykisk. Selvskade anses som en overlevelsesstrategi og ikke et selvmordsforsøg. Terapien kan give dig modet til at udfordre de tanker, følelser, smerter og mønstre der holder dig fast og svære at slippe.

Spiseforstyrrelse når du lever med en spiseforstyrrelse, kan det føles som en kamp både indeni og udenpå. En konstant indre dialog, der slider på både krop og sind. Hos mig får du et trygt rum, hvor du kan lægge det hele frem, også det der kan være svært at sige højt andre steder. Sammen arbejder vi på at forstå, hvad spiseforstyrrelsen forsøger at hjælpe dig med, så du langsomt begynder at forstå, hvorfor tanker om mad, krop og kontrol fylder så meget i dit liv, og hvordan det måske har været en måde at klare svære følelser eller situationer på. De følelser, der er svære at rumme, handler ofte om tilknytning til andre mennesker. Behov for omsorg, interesse og det at være tæt på andre afledes af den spiseforstyrrede til, at blive tilgodeset via mad, træning, overforbrug af mad eller at underspise. Terapien kan give dig modet til at udfordre de tanker, følelser og mønstre der holder dig fast og er svære at slippe. Det kan være en proces, hvor du langsomt lærer at tale mere nænsomt til dig selv og give dig selv omsorg. Jeg støtter dig i at finde nye måder at håndtere uro, pres og selvkritik på. Det terapeutiske arbejde hjælper dig med at genopbygge tilliden til din krop, skabe mere ro omkring mad, måltider og kropslige signaler. Vi tager det selvfølgelig i dit tempo, og du behøver ikke at have alle svarene på forhånd. Det vigtigste er, at du ikke står alene. Der findes veje videre, og du behøver ikke gå dem selv uden støtte.

OCD har 3 hovedelementer: tvangstanker, følelser, og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede, påtrængende og ofte foruroligende tanker eller mentale billeder, som gentagne gange trænger sig ind i sindet. De kan skabe en intens indre uro og udløse stærk frygt eller angst. Tvangshandlinger er gentagne handlinger eller mentale ritualer, man føler sig tvunget til at udføre for at dæmpe den angst, som tvangstankerne vækker. På den måde bliver handlingerne et forsøg på at skabe kontrol eller lindring, selvom de er med til at fastholde problemet. Et terapiforløb hos mig vil være en nænsom støtte, i kombination af flere terapeutiske metoder tilpasset netop dig og det du står i. Jeg støtter dig i at forstå og håndtere dine symptomer på en måde, der er med til at skabe øget ro, klarhed og livskvalitet i din hverdag. Sammen undersøger vi hvad der ligger bag dine reaktioner og mønstre, og finder nye veje til hvordan du fremover, kan møde dine udfordringer med større styrke og fleksibilitet. Behandlingen formes i dit tempo, og du bliver en aktiv medskaber af de forandringer, du ønsker i dit liv.

Stress handler først og fremmest om at få skabt et overblik over, hvad der forårsager din stress og have fokus på, hvordan du håndterer de situationer, som stresser dig. Terapien vil typisk være en samtale om stressforbyggende adfærd og en undersøgelse af, hvilket indre pres du mærker i form af forventninger. Det handler om at genkende og håndtere stress i opløbet, at finde ind til hvad der trigger din stress, at få en dybere forståelse for dine reaktionsmønstre og at tage hånd om de situationer, som stresser dig.

Sorg og tab er smertefulde følelser og de findes i mange nuancer. Sorg kan vi ikke styre, den kommer og går. Vi skal derfor lære at leve med og rumme sorgen. Det er godt at dele sorgen med andre og opleve sig mødt i sin ked-af-det-hed for derigennem at finde meningen med livet. Tab behøver ikke kun at være forbundet med tab af relationer, det kan også omhandle tab af fysiske eller psykiske aspekter i livet. Tab af færdigheder, drømme, retning eller mening.

Genogram et grafisk overblik af grundlæggende oplysninger igennem minimum 3 generationer. Genogrammet hjælper til at få et skitseret overblik over dig og din families oplysninger. Et genogram er et "psykologisk" stamtræ, hvor kvaliteten af relationer, vaner, uvaner, traditioner, leveregler, miljø, positioner, sygdomme, følelser, dynamikker, fag, slægtsfænomener, vold, misbrug, generationstraumer og lign. indgår. I et genogram kan du undersøge sammenhænge mellem dig og din slægt.

Tegneterapi kan bl.a. bruges til børn fra 5 år og opefter. Tegneterapi bruges f.eks. til at sætte ord på fysiske smerter, smertefulde oplevelser eller smertefulde erindringer, som er svære at forklare, men som følelsesmæssigt er meget intense. Tegneterapi er en proces, der giver mulighed for at ændre på disse ved at se sig selv fra en ny position. Tegneterapi bruges til at integrere oplevelser og følelser. Gennem tegneprocessen skabes en ny måde at forholde sig til egne oplevelser, erindringer og til verden. Tegneterapi handler om at få smerten, oplevelsen eller erindringen ud, så der skabes plads til nye.

Studiemedlem af Dansk psykoterapeutforening

https://psykoterapeutforeningen.dk/

Klient udtalelser

"Da vi startede i parterapi, var vi et sted, hvor næsten alle vores samtaler endte i konfrontation, misforståelser eller tavshed. Vi var begge frustreret og i tvivl om, vi overhovedet kunne finde tilbage til hinanden.
Terapien gav os et trygt rum, hvor vi kunne tale sammen uden at gå i forsvarsposition.
Vi har fået konkrete redskaber til at bryde vores negative mønstre og til virkelig at lytte til det, der ligger bag frustrationerne og intentionerne. 
Vi har opbygget tillid, fortrolighed og intimiteten på ny, og vi har genfundet kærligheden til hinanden.

Det har uden tvivl været den bedste investering i vores fælles fremtid, for vores sammenbragt familie.
Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til de par, der ønsker at styrke deres relation og forhold."

Sarah (35) og Thomas (38), forløb på 10 sessioner.