"DU ER MODIGERE, END DU TROR, STÆRKERE, END DU SER UD TIL OG KLOGERE, END DU VED" (Peter Plys)
Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi De fleste opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Du kan have haft en traumatisk oplevelse, befinde dig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet. Psykoterapi hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt. Psykoterapi foregår ofte individuelt, men praktiseres også med par, familier og i grupper.
Hypnoterapi anvendes som metode til at se indad for løse op for emotionelle mønstre og finde skjulte ressourcer. Hypnoterapi er en metode til at give en dybere forståelse for og større erkendelse af problemet og dets årsager. Trancetilstanden anvendes til at afhjælpe en række fysiske og psykiske problemer. Hypnoterapi er et virkningsfuldt værktøj til hurtigt at kunne få ændret uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til noget mere livsbekræftende. Hypnoterapi er en anerkendt og seriøs behandlingsform ved psykiske problemstillinger og fysiske lidelser. Hypnoterapi kan anvendes til alle former for ønskede forandringsprocesser, herunder at bearbejde stress, angst, vrede, depression, søvnløshed, sorg, krise, traumer, OCD, dårlige vaner, smertelindring, fobier, tvangs- og trangs- problematikker, PTSD, sengevædning, inkontinens, rygestop, vægttab, smertelindring, opnå en positiv tankegang, indre ro, bedre selvværd, bedre søvn osv. Forskning viser, at hypnoterapi er en effektiv metode til at lindre eller fjerne symptomer.

Lidt om de typer terapi jeg tilbyder:
Individuel samtaleterapi for at få ro i kroppen, mere energi og forstå, hvad din krop prøver at fortælle dig, du har brug for for at opnå et mentalt overskud. Et mentalt overskud og mere energi åbner nye døre og hjælper dig til et mere positivt livssyn. Individuel terapi støtter din personlige udvikling, hjælper til at udforske og arbejde med personlige udfordringer, følelser og tanker. Du bestemmer, hvad vi skal snakke om og være nysgerrige på. Samtalen er koncentreret om de ting i dit liv, der er svære eller udfordrende for dig, og du støttes i at fastholde din opmærksomhed på centrale og dybereliggende dele af dit liv, hvilket i sidste ende kan give dig både små og store sejre.
Livskriser rammes de fleste mennesker af på et eller andet tidspunkt i livet. En traumatisk hændelse kan ligge i barndommen, men det kan også være pludselige hændelser i voksenlivet, som er ubearbejdede og stadig følelsesmæssigt aktive. En krisetilstand kan f.eks. være: Skilsmisse, Krise i parforholdet, Utroskab, Krise i familien, Afskedigelse, Arbejdsløshed, At blive forældre, Fødselsdepression, Barnløshed, Pension, Sygdom, Stress, Smerte, Depression, Angst, Spiseforstyrrelse, Identitetskrise m.v. Kommer du godt igennem livskrisen, vil du kunne komme styrket ud på den anden side og dermed være bedre rustet til at klare en anden livskrise. Får vi ikke håndteret livskriserne, kan det føre til angst og depression.
Kommunikation er en vanskelig størrelse. Ét er, hvad der rumsterer indvendigt, noget andet er ofte det, der kommer ud. Rigtigt mange relationsproblemer skyldes netop uhensigtsmæssig kommunikation. Vi vil alle sammen gerne føle os set og forstået. Når vi ikke kan udtrykke tanker og følelser på tilstrækkelig tydelig vis, kan der let opstå misforståelser, som kan få det til at slå gnister. Vi ved, at der venter en bestemt situation forude, og frygten for konflikt eller kontroltab hæmmer vores evne til at udtrykke os klart.
Livssamtaler er for dig, der er patient eller pårørende. Det kan være til stor hjælp og trøst at få talt om det, der er svært, når du eller dine kære bliver ramt af sygdom eller når vi mister. Livssamtaler handler om støtte til at få en vis form for overskud og overblik, samtidig med at du skal løse de praktiske opgaver og få en hverdag til at fungere. Med livssamtalen kan du sætter fokus på dine grænser og behov, så du bliver styrket i at passe på dig selv, så du bedst mulig kan navigere fremadrettet.
Stress handler først og fremmest om at få skabt et overblik over, hvad der forårsager din stress og have fokus på, hvordan du håndterer de situationer, som stresser dig i hverdagen. Terapien vil typisk være en samtale om stressforbyggende adfærd og en undersøgelse af, hvilket indre pres du mærker i form af forventninger. Det handler om at genkende og håndtere stress i opløbet, at finde ind til hvad der trigger din stress, at få en dybere forståelse for dine reaktionsmønstre og at tage hånd om de situationer, som stresser dig din hverdag
Sorg og tab er smertefulde følelser og de findes i mange nuancer. Sorg kan vi ikke styre, den kommer og går. Vi skal derfor lære at leve med og rumme sorgen. Det er godt at dele sorgen med andre og opleve sig mødt i sin ked-af-det-hed for derigennem at finde meningen med livet igen. Tab behøver ikke kun at være forbundet med tab af relationer, det kan også omhandle tab af fysiske og/eller psykiske aspekter i livet, f.eks. tab af færdigheder, drømme, retning eller tab af mening med livet.
Angstterapi handler om at sætte fokus på, hvordan du kan håndtere din angst, og målet er, at du lærer at takle angsten, når den opstår. Angstterapi handler om at finde ind til, hvad angsten udspringer fra og så tage hånd om det. Det vil i mange tilfælde være ubehagelige følelser eller tanker, som udløser angsten. Det handler om at lære dine angstsymptomer at kende og få en forståelse for, hvad angst er og derved finde ind til en dybere indre tryghed. Der er forskel på frygt og angst. Angst handler om at være bange for noget i sig selv, hvor frygt handler om at være bange for noget udefrakommende.
Eksamensangst
"Klappen gik ned!" Mange har
prøvet det, men hvad er det egentligt, der sker? Hvad er årsagen til, at man pludselig kan glemme alting på et øjeblik? Når du er meget nervøs, og angsten bliver
stærk nok, så vil din krop reagere ved at sætte dine overlevelsesinstinkter i gang, og så bliver din hjerne slået
fra.
Parterapi kan være en løsning for jer, som har udfordringer i parforholdet. Måske har I oplevet store skelsættende ting. Utroskab, svigt af tillid, vold, sygdom, følelse af ikke at blive hørt, følelse af ikke at være elsket, følelse af ikke at kunne tale sammen mv. Ting, som gør, at parforholdet ikke giver tryghed. Måske har I en fornemmelse af, at jeres forskelligheder fylder mere i parforholdet end kærligheden og tiltrækningen til hinanden? Gennem dialog øver I jer i at tale, lytte og spejle hinanden, så I begge føler jer hørt. Det er altså jer, der bestemmer, hvor langt forløbet skal være og hvad I vil arbejde med. Parterapi kan ses som en kickstart på et nyt og bedre forhold.
Ensomhed handler ikke kun om, at man er alene. Ensomhed er en følelse, vi alle oplever i større eller mindre grad, men føler man sig ofte ensom, kan det få alvorlige konsekvenser for ens trivsel. Ensomhed kan være, at du ikke føler dine behov for sociale relationer, nærvær og kontakt bliver opfyldt. Ensomhed påvirker os psykisk og fysisk, og vores generelle helbred bliver dårligere. Ensomhed kan også forårsage depression og angst samt forhøjet blodtryk, søvnproblemer, spiseforstyrrelser, selvmord og for tidlig død.
Mistrivsel er en del af mange børn og unges udvikling. Mistrivsel kan bl.a. være nedtrykthed, irritation, vrede, ondt i maven, uglad, passiv og energiforladt, problemer med at spise og sove, social isolation, hyppige konflikter, skoleværgring, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Hvis de negative følelser er så voldsomme og langvarige, at de påvirker barnets, den unges eller familiens trivsel, er det vigtigt at reagere og undersøge, hvad der kan være årsagen.
Depression vil ofte være en blanding af
tanker, handling og følelser. Terapien giver dig rum til at udtrykke det, du brænder inde med, så du ikke føler, du
belaster dine omgivelser. Det handler om at undersøge, hvilke følelser der gemmer sig bag depressionen og få følelserne frem i lyset. Når
følelserne begynder at komme frem, trænges depressionen ofte i baggrunden. Der er mange hypoteser og
syn på, hvad der forårsager depression. For nogle kan det f.eks. handle om
ikke at leve det liv, man ønsker, for andre kan det skyldes noget helt andet. Depression kan for nogle opleves som
negative tanker, der kører i ring, mens det for andre kan være en fornemmelse af dyb meningsløshed og et fravær af værdi og følelser.
Selvskade kan f.eks. være at skære i sig selv, kradse, bide, brænde eller slå sig selv. Dog bliver det også mere og mere almindeligt at skade sig selv ved at sende hadefulde beskeder til sig selv via falske profiler på sociale medier. Selvskade er oftest en bevidst handling. Selvskade er et forsøg på at lindre negative følelser og få det bedre psykisk. Selvskade anses som en overlevelsesstrategi og ikke et selvmordsforsøg.
Udviklingstraumer er komplekse og dybtgående oplevelser, der kan have betydelig indflydelse på livets forskellige stadier. Udviklingstraumer kan forårsage vedvarende forstyrrelser i vores følelsesmæssige, mentale og fysiske velbefindende. Udviklingstraumer kan være opstået af fysiske, psykiske eller følelsesmæssige overgreb, forsømmelse, adskillelse eller andre traumatiske begivenheder og kan påvirke os fra barndommen og videre ind i voksenlivet. Udviklingstraumer kan resultere i tab af bl.a. selvværd, selvtillid, selvforståelse, identitet, tillid til andre og kan give en følelse af magtesløshed, hvilket kan forhindre os i at træffe sunde valg og tage kontrol.
Kærlighed og seksualitet er centrale aspekter i den menneskelig udvikling. Det indebærer evnen til at danne sunde og intime relationer, udtrykke følelser og behov, opleve glæde og tilfredsstillelse inden for vores seksuelle og romantiske relationer. Udviklingstraumer, overgreb og krænkelser kan have en dybtgående indvirkning på vores evne til at danne og opretholde sunde kærlighedsrelationer og opleve en sund seksualitet.
Seksualitet Måske du er forvirret på dit køn, er aseksuel, hyperseksuel, bange, genert eller usikker. Seksualiteten er et sted, hvor vi tit lader os definere af kulturer, skole, normer og etik, arbejde, fritid, medier mm. Samtidig er seksualitet mange steder tabubelagt. Måske er du sex-afhængig, lider af manglende lyst eller nydelse, har en seksuel dysfunktion pga. sygdom eller andet. Måske oplever du tørhed, vaginisme, for tidlig sædafgang, rejsningsbesvær eller andet. Du har måske oplevet problemer med grænser, tilknytning, nærhed og tillid eller oplever stærke følelser af skyld og skam, som gør det vanskeligt at fungere i nære relationer.
Fysisk og psykisk vold er en handling eller en trussel, som krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Den fysiske og psykiske vold rammer også dem, som overværer volden. At være udsat for fysisk eller psykisk vold kan sætte dybe spor i krop og sind. Psykisk vold kan forekomme imellem forældre og børn eller andre familiære relationer, i parforhold, i ansættelsesforhold mv. Psykisk vold kan også være seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold og stalking.
Seksuelle overgreb - senfølger af seksuelle overgreb kan udløseposttraumatiske belastningsreaktioner, hvor erindringer om overgreb invaderer bevidstheden, uden man har inviteret dem, enten i form af indre billeder eller film eller i form af mareridt. Det kan opleves, som om overgrebene sker igen her og nu. Man er på vagt og kan have svært ved at føle sig tryg. Man farer måske let sammen eller kan have svært ved at sove. Nogle oplever, at dele af kroppen synes større/mindre eller virker fremmed. Det kan være forbundet med angst og skam. Når vi mennesker oplever noget, der er følelsesmæssigt overvældende og som vi ikke kan undslippe eller bekæmpe, vil vi forsvinde lidt eller helt væk bevidsthedsmæssigt, så vi ikke mærker det fulde omfang af situationen. Seksuelle overgreb giver ofte problemer med at fungere i relationer til andre mennesker.
Krop, køn, kontakt og sanser Forholdet til egen krop, køn, seksualitet og sanser kan være påvirket af fx opvækst, erfaringer, tidligere traumer eller nuværende omstændigheder. Seksuel sundhed defineres af WHO som en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet, men ikke alle har disse forudsætninger for seksuel sundhed. F.eks. oplever LGBTQIA+ personer oftere stigmatisering og diskrimination end resten af den danske befolkning. Dette kan give større forekomst af angst, depression, ensomhed og stress.
Genogram Er et grafisk overblik af grundlæggende oplysninger igennem minimum 3 generationer. Genogrammet hjælper til, at få et skitseret overblik over dig og din families oplysninger. Et genogram er et "psykologisk" stamtræ, hvor kvaliteten af relationer, vaner, uvaner, traditioner, leveregler, miljø, positioner, sygdomme, følelser, dynamikker, fag, slægtsfænomener, vold, misbrug og generations traumer o.lign. indgår. I et genogram kan du undersøge sammenhænge mellem dig og din slægt.
Tegneterapi kan bl.a. bruges til børn fra 5 år og opefter. Tegneterapi bruges f.eks. til at sætte ord på fysiske smerter, smertefulde oplevelser eller smertefulde erindringer som er svære at forklare, men som følelsesmæssigt er meget intense. Tegneterapi er en proces der giver mulighed for at ændre på disse, ved at se sig selv fra en ny position. Tegneterapi bruges til at integreret oplevelser og følelser. Gennem tegneprocessen skabes en ny måde at forholde sig til egne oplevelser, erindringer og til verden. Tegneterapi handler om at få smerten, oplevelsen eller erindringen ud, så der skabes plads til nye.